Udskiftning på trænerbænken

Vendsyssel Håndbold har skiftet ud på trænerbænken. Kent Ballegaard forlader posten i klubben. Ny Cheftræner Thomas Kjær har allerede udtalt sig til nordjyske.dk om hvilken retning han ser holdet:

Skal være sjovt at spille håndbold
– Som ung træner higer man efter at kunne være med til at rykke på tingene, og det vil jeg nu forsøge at gøre. Det handler i første omgang om at få noget humør og fornyet energi ind i holdet.

– Pigerne skal mindes om, at det stadig er sjovt at spille håndbold, selvom vi er sportsligt udfordret. Jeg har selvfølgelig også nogle taktiske ting, jeg vil ændre, og det hele skulle gerne betyde, at vi får nogle succesoplevelser frem mod jul, forklarer den nye cheftræner.

Thomas’ ilddåb bliver hjemmekampen mod København Håndbold lørdag 17. oktober i DRINX Arena 💪

– Det bliver en svær første kamp, men derfor vil vi jagte sejren alligevel, siger den nye cheftræner.