Sikker sejr

Lørdag eftermiddag stod den på 2 sæt i kvalifikationsspillet ude mod Mejrup-Hvam, vi vandt den 1 kamp på hjemmebane med 30-22 så vi kunne nøjes med uafgjort for at sikre endnu en sæson i 1 division.

Vi tog derned velvidende at vi helt sikkert ville komme til at møde et hold, som ville prøve flere forskellige ting for at skabe overraskelsen, og stor ros til Mejrup-Hvam der prøvede flere ting af, men vi var velforberedte og løste tingene ganske fornuftigt. Begge hold fulgte hinanden til midt i 1 halvleg, hvor vi så trak fra og kunne til til pause med en 4 måls føring.

I anden halvleg fortsatte vi det gode spil og trak yderligere fra således vi kunne slutte med en sejr på 37-26, og dermed sikrede vi endnu en sæson i 1 division.

Eneste malurt i bægret var at Cecilie Brandt vred rundt på foden i opvarmningen og kom ikke i kamp, vi håber ikke det er for slemt og at hun er klar til pokalkampen mod Viborg.

Man skulle tro at vi var på hjemmebane for rigtig mange havde fundet vej til Borbjerg Fritidscenter, vi takker for den store opbakning, og er meget taknemmelige for den støtte i viser gang på gang.

Nu da vi har sat punktum for denne sæson i 1. division, glæder vi os til i den kommende tid at fortælle mange spændende nyheder så følg med her på siden, så du er først opdateret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *