Schweizisk landsholdsplaymaker til Vendsyssel

Pressemeddelse

Lisa Frey skifter fra Liga klubben Spono Eagels i Schweiz til Vendsyssel Håndbold på en 2 årig aftale.

Lisa Frey er 23 år og har spillet i Spono Eagels siden 2012, samtidig har hun været på A-landsholdet siden hun var 17 år. Lisa er en playmaker som spiller med stort overblik og har en god evne til at gøre sine medspillere gode, ligesom hun selv er farlig mod mål. Lisa kan ligeledes dække godt op, så vi forventer os at Lisa kommer til at gøre en god figur i Vendsyssel hvor hun sammen med de nuværende spillere og de nye spillere der er på vej, skal være med til at løfte de sportslige ambitioner der er i Vendsyssel Håndbold.

Lisa har været heroppe i februar for at træne med holdet og få snakket med trænerne mm. Vi var tilfredse med det vi så og gik så i gang med forhandlingerne som nu er ført til en kontrakt på 2 år.

Sideløbende med håndbolden skal Lisa arbejde og hun er netop i disse dage heroppe, for at snakke med potentielle arbejdsgivere, så vi håber det falder godt ud.

Lisa skal retur til Schweiz i morgen hvor hendes fokus er på at spille finale i Schweiz således hun kan slutte af med ”The Double” efter hun i sidste weekend vandt pokalturnering, hvor Lisa scorede 12 mål og blev kåret til kampens pokalfighter. Efter finalen står den på landsholdssamling hvor fokus er på hjemmekampen mod Kroatien hvor Schweiz med en sejr kan spille sig til det kommende EM.

Lisa siger:

Jeg er glad for at have fået muligheden for at komme til Danmark, som siden jeg var en yngre håndboldspiller, altid har været et mål.

Klubben og trænerne gav mig et godt indtryk da jeg var her i februar og derfor var det nemt at tage hjem og snakke med familien som bakkede op om mit valg om at tage til Vendsyssel Håndbold. Samtidig var jeg imponeret over den professionalisme som klubben har udvist i hele forløbet. Jeg glæder mig til at komme i gang efter sommer og vil gøre alt hvad jeg kan for at være med til at løfte de ambitioner klubben har og glæder mig til at møde mine kommende holdkammerater.

Comments 1

  1. Walti

    Med Lisa får du en af de bedste spillere i Schweiz! Tillykke! Held og lykke til fremtiden!

    Hilsener fra Schweiz
    Walti

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *