Alt skal gå op i en højere enhed

Søndag tager vi imod rækkens nummer 3 Bjerringbro FH.

Skal vi have point ud af opgøret, skal alt gå op i en højere enhed i begge ender af banen, chancen er der og den tror vi selvfølgelig på.

Bjerringbro er gode til at holde flow i angrebs spillet, indtil der opstår et hul i forsvaret de kan udnytte. Gæsternes skarpeste våben er den meget rutinerede Line Gyldenløve som i mange sæsoner har voldt os problemer.

Vi har i mange sæsoner spillet tætte og intense opgør mod Bjerringbro og håber at søndagens kamp bliver ligeså.

Vi har trænet godt siden skuffelsen i Hadsten og er klar til at gå på banen for at kæmpe for hinanden og holdet. Vi har brug for maksimal opbakning så kom i Idrætscenter Vendsyssel, hvor der er kampstart kl. 15.00 søndag den 11 november.

Har du ikke sikret en billet endnu – så køb den her