kampen 8 april

Selvtillid med til kvalifikations spillet

Dagens opgør, som på forhånd var en kamp som ikke kunne ændre noget i tabellen, blev til en solid indsats fra pigerne og kampen endte med en sejr på 25-19.

Kampen startede med at Horsens bragte sig foran med 2-0, men vi fik hurtig hentet dette igen og derfra kom vi godt med i kampen, begge hold fulgte hinanden tæt, men da vi passerede det 17 minut kom vi foran for første gang i kampen. Vi stod godt i forsvaret og bag ved et godt forsvar stod en stabil målvogter i form af Elizabeth Nørgaard som er kommet tilbage fra den skade hun pådrog sig i kampen mod Roskilde i februar. Elizabeth stod så godt at hun fortjent blev kåret til kampens bedste af hjemmebane publikummet. Vi fortsatte det gode spil og ved pause var vi foran med 11-9.

2 halvleg startede rigtig træls med at Anne Nørkjær fik et vrid i knæet og måtte udgå resten af kampen, vi krydser fingre for at det ikke er for slemt, Anne havde frem til dette spillet en god kamp og voldte Horsens forsvaret store problemer. Efter at Anne måtte udgå var det skønt at se at de andre piger fortsatte det gode spil og vi øgede stille og roligt føringen igennem halvlegen. Det stabile spil førte til en god sejr på 6 mål.

Nu gælder det fokus frem mod kvalifikations spillet som starter på hjemmebane, og vi forventer denne kamp spilles 23 april kl. 12.00 i Hirtshals Idrætscenter.

Vi takker endnu engang for den store opbakning og håber i alle kommer til kvalifikations kampene.

På billedet er kampens fighter samt den heldige tilskuer som vandt præmien ved at sms stemme på netop Elizabeth.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *