dhg odense

Sejr i Odense

Søndag stod menuen på DHG Odense og en på forhånd sej menu skulle fortæres, men det lykkedes at komme igennem kampen med en sejr.

Kampen startede meget lige, dog havde vi et lille overtag i spillet til os, men fejl og manglende tempo gjorde at vi ikke kunne stikke af fra DHG Odense som hele tiden blev ved med at fighte godt. I slutningen af 1 halvleg fik vi dog skabt et hul og kunne gå til pause med en 16-11 føring.

2 halvleg blev lige så svær som forventet og DHG Odense fik hentet ind på vores føring og var helt oppe at snuse til en forskel på 1 mål, men igen trak vi lidt fra og fik den fornødne luft. I slutfasen sløsede vi igen bolde væk og DHG kom endnu engang tæt på os, men kampen blev lukket med 2 scoringer af Signe Hald og vi kunne tage fra Odense med en sejr på 27-23.

Nu gælder det en meget svær opgave på torsdag hvor Aalborg HK kommer på besøg, kampen spilles i Hallen Park Vendia, Hjørring kl 19.30.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *