kamp optakt brlev

Hjemmekamp i Vrå

Søndag kommer Virum på besøg i Vendsyssel, nærmere bestemt i Vrå hvor hjemmekampen spilles kl 15.00

Vi glæder os til at spille hjemme i Vrå hvor vi altid møder en god opbakning og faciliteterne er helt i top, vi glæder os til at spille kampen og håber der er mange som kommer og bakker pigerne op i denne vigtige kamp om point.

Virum har altid voldt os problemer så vi skal se bort fra stillingen og give den maksimal gas på alle parametre hvis vi skal have point ud af anstrengelserne. Virum har flere spændende spillere på holdkortet samt de spiller altid med masser af fysik, så vi skal selv steppe op fysisk og give tilbage af samme skuffe som de gerne vil give deres modstandere. Det betyder at alle skal stå godt i forsvaret og overholde de indbyrdes aftaler der er, men holder vi et højt niveau i forsvaret så er muligheden for point også tilstede.

Selvom man i Virum har meldt ud at man ikke stiller op med et hold i 1. division fremover (ærgeligt) så viste de sidste weekend hjemme mod EH Aalborg at de ikke har lagt sig ned, EH Aalborg vandt med et mål få sekunder før tid.

Så kom i hallen og vis maksimal opbakning til holdet, der er brug for alle.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *